ons november 7 01:00 2018 I kategorier Produkt udgivelser, Virksomhedsnyheder

At tjekke slidbanedybden er ikke nok - opnå sikker vinterkørsel med vores professionelle tips

Før du skifter til vinterdæk, skal du huske at kontrollere slidbanedybden og lamellernes tilstand. Du kan snildt lære at skifte dækkene selv, men arbejdet kræver koncentration. Hastværk kan skade din bil eller dine dæk.

At tjekke slidbanedybden er ikke nok - opnå sikker vinterkørsel med vores professionelle tips

Når tiden er inde til at skifte til vinterdæk, skal du sørge for, at dine dæk stadig er brugbare. Et almindeligt trick er at bruge en 20-krone mønt til at kontrollere slidbanedybden med. Men det er meget nemmere at se det på Driving Safety Indikator (DSI). Denne kørselssikkerhedsindikator, der findes på alle Nokian Tyres´ produkter, er en række numre på dækkets slidbane, hvor tallene gradvist forsvinder som dækket slides. Det højeste synlige tal angiver den resterende slidbanedybde.

Rilledybden er specielt vigtigt, når du kører i sjap; På glatte veje bliver lamellerne vigtigere.

Du bør ofte tilse dine dæk

Vinterdæk uden pigge baserer deres greb på slidbanemønsteret og slidbanematerialerne, derfor skal køreren kontrollere lamellerne og rillerne. Greb er muliggjort af de skarpe lamelkanter og en blødere gummiblanding. Hvis lamellerne er lave, runde ved kanterne og fast i stedet for fleksible, har dækket ikke længere et godt greb.

Desuden har biler normalt forhjulstræk, de er tungere end før, og motorkraften er øget. En aggressiv kørestil vil fremskynde sliddet endnu mere. Skift dine dæk mellem for- og bagakslen efter hver 6.000 til 8.000 kørte kilometer, da dækkene slides anderledes i forskellige positioner. Husk at kontrollere dæktrykket ved skift af dæk.

Giv det korrekte dæktryk fra starten

Den første nattefrost er en god indikation for at det er tid til at skifte til vinterdæk. På dette tidspunkt kan skyggefulde områder fryse om morgenen. Du skal være forsigtig, når du skifter dæk. Fejl kan ødelægge dine dæk eller endda forårsage, at et af dem løsner sig under kørslen.

Martin Dražík, produktchef for Nokian Tyres Centraleuropa, minder os om, at retningsbestemte dæk har en bestemt rotationsretning. Dækket har et pilemønster, der skal rulle fremad. Hvis dækkene er monteret forkert, vil de ikke have det rigtige greb i det krævende vintervejr.

– Du bør pumpe dine vinterdæk med det rigtige tryk, inden du skifter dækkene. Nogle gange kører folk først til tankstationen for at kontrollere trykket, når de har monteret vinterdækkene. Hvis to dæk har meget lavt tryk, kan disse være beskadiget, når du når frem til tankstationen, siger Dražík.

Hvis dine fælge bruger koniske bolte, skal keglen vende indad. Du bør også sætte justeringsklodserne rigtigt på dine vinterdæk. Hvis dette ikke gøres, er der risiko for vibrationer.

Selvom det ikke er helt nemt, kan du lære at gøre det selv.

– Start ved at se med, når der er en erfaren, der skifter dæk. Dette er næppe raketvidenskab, siger Dražík.

Men hvis du føler, at du ikke magter opgaven, bør du overlade jobbet til en professionel.

– Dækskifte på de nyeste køretøjer er ikke så enkelt, og dækstørrelserne er vokset, hvilket betyder, at de tager mere plads og kræver flere kræfter at skifte, siger Martin Dražík, produktchef for Nokian Tyres Centraleuropa.

Kunderne hos Vianors dækopbevarings service modtager et skiftetids forslag rettidigt inden sæsonen. En professionel vil kontrollere tilstanden af dækkene, når de skiftes. På denne måde vil føreren vide, at bilens dæk er sikre og i overensstemmelse med loven.

Tips til dækskifte 

  • Tag mønttesten: Stik en 20-krone mønt i slidbanen. Hvis teksten Margrethe II – Danmarks Dronning forbliver synlig over slidbanen, skal du udskifte dine dæk. Teksten forsvinder når slidbanedybden er over 4 mm. Minimumskravene til slidbanen er 3 mm.
  • Alle Nokian Tyres´ produkter har Driving Safety Indikator (DSI), der gør det muligt for bilisterne at kontrollere tilstanden og sikkerheden af deres dæk. Sikkerhedsindikatoren viser dybden af dækkets hovedriller, det vil sige, hvor meget slidbane der er tilbage.
  • Sørg for, at du har en spændingsnøgle, momentnøgle og en god dunkraft. Bilens reserve dunkraft er ikke beregnet til gentagnede dækskifte.
  • Kontroller bilens manual for det korrekte løftepunkt og producentens anbefalede dæktryk. Vinterdæk bør pumpes 0,2 bar hårdere end sommerdæk.
  • Du har brug for et fast underlag til at skifte dækkene på.
  • Hvis din bil har aluminiumsfælge, skal du efterspænde møtrikkerne efter at have kørt 100-200 kilometer.
  • Efter hver 6.000 til 8.000 kilometer skal du bytte dækkene mellem for- og bagakslen. Derfor bør du notere placeringen af dine dæk, når du vil opmagasinere dem.

Disse tips er givet af Martin Dražík, produktchef for Nokian Tyres Centraleuropa.

Yderligere information:

Nokian Tyres - verdens nordligste dækfabrikant

Billeder:

Download billeder her

Kontakter:

Jaroslav Nálevka, PR Manager McCann Prague, 00420 725 865 874, [email protected]

Zuzana Seidl, PR Manager Nokian Tyres CE, 00420 603 578 866, [email protected]