Nokian Tyres og Vianor på verdensrekorden:
Den nye verdensrekord for den hurtigste bil på to hjul er 186,269 km/t
Den nye verdensrekord blev sat, da Nokian Tyres’ produktudvikling, Vianors professionelle pitcrew og den kendte stuntkører Vesa Kivimäki kombinerede deres styrker. Dækkene på rekordbilen var forstærket med Aramid Sidewall-teknologi fra Nokian Tyres. Den nye verdensrekord for den hurtigste bil på to hjul blev målt i Seinäjoki lufthavn den 31. august 2016.
Dækkene spillede en afgørende rolle for at slå rekorden, da dækkenes styrke er yderst vigtig ved ekstreme hastigheder, når man kører på to hjul. Nokian Tyres' Aramid Sidewall-teknologi gjorde det muligt at konstruere en sidevæg, der er særligt modstandsdygtig over for slid og skrammer.
“Når man kører på to hjul, er det sidevæggene, der har vejkontakten, så vi var nødt til at udvikle et særligt dæk til dette formål”, fortalte Matti Morri, chef for teknisk kundeservice hos Nokian Tyres. “Det Aramid-fiber, der er tilsat sidevæggens gummiblanding, styrker sidevæggen og giver den en betydeligt større rivestyrke. Denne enestående blandingsteknologi til sidevæggene skabte, i kombination med en særlig struktur, en specifikation, der er egnet til hastighedsrekorder”.
Hemmeligheden bag Aramid Sidewall-teknologien er det ekstremt stærke aramid-fiber, der også anvendes i luftfarts- og forsvarsindustrierne. Nokian Tyres bruger Aramid Sidewall-teknologi i SUV-dæk såsom det prisbelønnede Hakkapeliitta 8 SUV.
“Den passion og kreativitet, der kræves til dette verdensrekordforsøg, er også betegnende for Nokian Tyres’ produktudvikling. Vi er nødt til at prøve nye ting og teste vores grænser. Kun på den måde kan vi udvikle sikrere og mere holdbare dæk fremover”, udtaler Morri.
"Vi er nødt til at prøve nye ting og teste vores grænser. Kun på den måde kan vi udvikle sikrere og mere holdbare dæk fremover."
Vianors professionelle pitcrew deltog også i rekorden ved at tage sig af bilen og dækkene. Teamet skiftede hurtigt dæk og rapporterede bilens tilstand til føreren i realtid.
“Jeg har tidligere prøvet at slå rekorden for den hurtigste bil på to hjul, men det er ikke lykkedes for mig”, sagde Kivimäki. “På et tidspunkt indså jeg, at nøglen til rekordhastighed er at have dæk, der er exceptionelt holdbare. Samarbejdet med Nokian Tyres og Vianor gjorde det muligt at slå rekorden”.
"Jeg har tidligere prøvet at slå rekorden for den hurtigste bil på to hjul, men det er ikke lykkedes for mig. På et tidspunkt indså jeg, at nøglen til rekordhastighed er at have dæk, der er exceptionelt holdbare. Samarbejdet med Nokian Tyres og Vianor gjorde det muligt at slå rekorden."
Verdensrekorden for den hurtigste bil på to hjul blev sat i overensstemmelse med de regler, som Guinness World Records har fastsat. Bilen skal være masseproduceret, ikke en specialbygget prototype. Bilen skal inden for en time køre begge veje gennem hastighedsmålingsporte, der er placeret 100 meter fra hinanden. Verdensrekorden er gennemsnittet af disse to målinger.
Rekordløbet blev foretaget på en landingsbane, der var 1,93 kilometer lang og 50 meter bred. Den afstand, der blev brugt til at måle gennemsnitshastigheden, var 100 meter. Den tidligere rekord var fra 1997, da svenskeren Göran Eliason kørte på to hjul med en hastighed på 181,25 km/t.