Hr. Kivimäki, tilpas vanvittig
En bil, to hjul, mere end 186 km/t! Den hærdede professionelle stuntkører fra Härmä, Vesa Kivimäki, førte sin bil til den nye verdensrekordhastighed på to hjul. Han virker glad, men alligevel overraskende rolig og fattet efter sin verdensrekordkørsel i Seinäjoki lufthavn i slutningen af august.
Kivimäki har længe drømt om at slå verdensrekorden for den hurtigste bil på to hjul.
– Jeg begyndte at køre på to hjul allerede for 15 år siden, og jeg har optrådt i adskillige stuntshows i og uden for Finland. Men jeg har aldrig kørt med sådanne hastigheder. Alligevel har jeg længe drømt om at blive den hurtigste i verden til kørsel på to hjul, forklarer Kivimäki.
"Alligevel har jeg længe drømt om at blive den hurtigste i verden til kørsel på to hjul."
Det er han nu.
– Jeg vidste, at Nokian Tyres havde verdensrekorden for den hurtigste bil på is fra 2013. Da jeg opdagede, at de havde udviklet Aramid Sidewall-teknologien for at forbedre dækholdbarheden, ville jeg prøve at slå rekorden i samarbejde med Nokian Tyres, siger Kivimäki.
Fra landmandsstunts til professionel stuntkørsel
Man kan godt kalde Kivimäki en erfaren kører: Han kørte allerede, da han var 6 år, og som 12-årig præsterede han at vælte sin fars bil i et forsøg på at køre på to hjul. Kivimäki begyndte på landmandsræs sammen med sine venner, da han var 14–15 år gammel. På det tidspunkt var han allerede stuntkører – han kunne for eksempel køre på to hjul. De andre drenge kunne bruge deres landmandsracerbiler i lang tid, mens Kivimäki ofte ødelagde sin i ét forsøg.
– Det legendariske TV-show “Knight Rider” og dets tricks inspirerede mig, da jeg var lille, husker han.
Da Kivimäki fik sit kørekort, begyndte han på rallyløb i den finske mesterskabsserie. Dette fortsatte i omkring fem år, før han besluttede sig for at koncentrere sig om stuntkørsel. Ved årtusindskiftet kørte den 23 år gamle virtuoso allerede busser på to hjul, så han startede en lille forretning og begyndte at leve af at køre stuntkørsel. Crazy Drivers-teamet blev startet i 2001 og fejrer sin 15-års fødselsdag i år.
Vanvid med omtanke
Da vi spurgte Kivimäki om, hvad der karakteriserer en god stuntkører, var svaret klart.
– Først og fremmest skal man holde hovedet koldt. Stuntkørere må aldrig forhaste sig. De skal tværtimod altid handle roligt, siger Kivimäki med eftertryk.
Før hver kørsel gennemgår Kivimäki omhyggeligt trinnene i udførelsen og fokuserer på at gennemgå den rigtige rækkefølge. Det er alt, hvad han tænker på, før han går i gang – og sådan skal det være.
– Hvis man begynder at dagdrømme og tænke på andre ting før et stunt, er der meget stor risiko for, at det går galt, siger Kivimäki.
Han er ikke bange under eller før et stunt.
– Hvis man først begynder at blive bange, er det på tide at stoppe.
"Hvis man først begynder at blive bange, er det på tide at stoppe."
Altid en rekordknuser
Kivimäki har før forsøgt at sætte verdensrekord. I 2003 prøvede han at slå verdensrekorden for længste hop med en bil. Dengang slog han ikke verdensrekorden på 73 meter, fordi motoren i Kivimäkis bil brød sammen få øjeblikke før rampen. På trods af den tekniske fejl fløj bilen en respektabel afstand på 57 meter.
Året efter prøvede han at slå verdensrekorden i bildomino ved at vælte 12 opretstående brændende biler med en anden bil. Motorproblemer forpurrede også dette rekordforsøg, men han præsterede at vælte syv biler.
– På det tidspunkt kunne jeg godt have brugt Vianors pitstop, griner Kivimäki.
Hans ambitioner for fremtiden er heller ikke beskedne. Den nye præstation har tilsyneladende blot gjort ham sulten efter mere.
– Jeg tror på, at jeg kan nå en hastighed på 200 km/t på to hjul. Jeg vil også gerne køre en sættevognstrækker ud over en rampe på samme måde, som jeg kørte denne BMW.
Stuntveteranen er taknemmelig for, at Nokian Tyres’ produktudvikling og Vianors professionelle pitcrew har opfyldt hans livsdrøm.
– Galskab og mod er tilsyneladende en vinderkombination. Og så kunne vi oven i købet snuppe rekorden fra en svensker, siger Kivimäki med et grin.
"Galskab og mod er tilsyneladende en vinderkombination."