"Jeg har før opnået tophastigheder i test med flere forskellige biler. Dette var første gang med en traktor, og vi satte straks en verdensrekord! Dækkene og traktoren fungerede rigtig godt sammen, selvom vejret var udfordrende."
Nokian Tyres udvidede sit udvalg af alsidige vinterdæk til traktorer, da Nokian Tyres Hakkapeliitta TRI blev lanceret i foråret 2014. Hakkapeliitta TRI's unikke slidbanemønster, vintergummiblanding og siverille maksimerer grebet og trækkraften. De diagonale siveriller skaber riller i slidbaneblokkene, hvilket øger antallet af kanter, som får fat på kørselsoverfladen og derved forbedrer grebet på langs og på tværs. Verdens nordligste dækproducent var for over 10 år siden, den første til at introducere dæk med blokmønster til traktorer.
- Test i ekstreme områder er kernen i aktiviteterne, og det kræver enestående færdigheder. Vi ønskede at vise den rigtige ydeevne for det nye Nokian Tyres Hakkapeliitta TRI. Det er noget af et syn, når du ser en 7,7-tons maskine komme flyvende forbi med over 130 km/t og med en firedobbelt verdensmester i rally bag rattet! Når en traktor køres så hurtigt på en vinterdækket vej, kræver det et enestående greb, stor stabilitet og gode håndteringsegenskaber. Dette har været vores mål under udviklingen af Nokian Tyres Hakkapeliitta TRI, siger Tero Saari, projektleder, R&D hos Nokian Tyres.
Rekorden blev sat den 19. februar 2015 på flyvepladsen Vuojärvi i Finland cirka 20 kilometer fra byen Sodankylä i retning mod Rovaniemi. Den samlede længde på den pakkede snebane var ca. 2.300 meter, og en 50-meter hastighedsfælde blev opsat i midten af banen.
Guinness World Records-organisationen definerer bestemte regler for verdensrekorden for den hurtigste traktor. Hvor længe det tager traktoren at komme igennem 50-meters hastighedsfælden, måles i begge retninger. Verdensrekorden er gennemsnittet af disse to målinger. Traktoren fik en flyvende start.