Verdens første klassiske vinterdæk med pigge:
Unik pig teknologi hvor piggene skubbes ud, når der er brug for dem
Nokian Tyres præsenterer verdens første klassiske vinterdæk med pigge i forbindelse med 80 års jubilæet for vinterdæk. Med dette revolutionerende koncept dæk og dets unikke pig teknologi giver opfinderen af vinterdækket en antydning af de ting der kommer i fremtiden. Med et tryk på en knap kan føreren skubbe piggene ud for at forbedre grebet på dækket. Når piggene ikke er nødvendige længere, kan de trækkes tilbage ind i dækket.
Ideen med det kombinerede klassiske vinterdæk med pigge der kan skubbes ud er, at føreren kan tilpasse dækket, når kørerbetingelserne ændres. Piggene skal ikke anvendes på tørre veje og under stabile vinterforhold, men de kan aktiveres i isnende vejr for ekstrem sikkerhed.
Konceptdækket fra verdens førende vinterdæksspecialist udnytter slidbanemønsteret og de strukturelle løsninger der er set på det nyligt introducerede Nokian Tyres Hakkapeliitta 8 SUV vinterdæk med pigge. Piggene på alle fire dæk hæves og sænkes samtidigt. Bunden af piggen forbliver på sin plads, det er kun den hårde metal split i midten af piggen der bevæger sig.
"Dette nye konceptdæk er et fantastisk teknologisk kunststykke. Det unikke pigkoncept kan faktisk blive realitet en dag."
- Dette nye konceptdæk er et fantastisk teknologisk kunststykke. Det unikke pigkoncept kan faktisk blive realitet en dag. Som pionererne inden for vinterdækkenes verden viser vi, at det er muligt at kombinere et klassisk vinterdæk med et pigdæk, siger Matti Morri, teknisk kundeservice manager i Nokian Tyres.
Nokian Tyres udviklede og producerede verdens første vinterdæk til at matche den nordlige frost i 1934. To år senere kom ingeniørerne på dækfabrikken med en forbedret løsning til personbilismen der kæmpede imod de glatte vinterveje, og de kaldte det Sne-Hakkapeliitta. I dag er Nokian Tyres Hakkapeliitta en af verdens kendteste vinterdæk mærker.
Fotos: www.nokiantyres.com/Hakkapeliitta_concept_tyre_2014
Se video: http://youtu.be/qNXL2EEscuE