Forbrugerne bør konsultere en ekspert på et dækcenter, læse fabrikanternes hjemmesider og læse dæktests udgivet af større uafhængige bilmagasiner, der tester snesevis af egenskaber.
Nej. I de nordiske lande er vådgrebet langt fra det vigtigste sikkerhedselement ved et vinterdæk. Vinterdæk med et godt vådgreb har ikke et godt isgreb og er meget ofte designet specielt til de mildere vinterforhold i Centraleuropa.
Rullemodstand refererer til den energi, der forbruges i deformationen, der finder sted, når dækket griber fat i vejoverfladen. Rullemodstanden påvirker brændstofforbruget og påvirker dermed kuldioxidemissionen. Rullemodstanden tegner sig for ca. 20 procent af køretøjets brændstofforbrug. Dæk med lav…
Vådgreb er en væsentlig sikkerhedsfaktor, især for sommerdæk. Det fortæller om dækkets manøvredygtighed på våde veje. EU-mærket angiver dækkets bremselængde på våd asfalt ved en starthastighed på 80 km/t.
De nye dækklassifikationer er bestemt ved hjælp af præcist specificerede tests. Alle dækfabrikanter er ansvarlige for at vurdere og klassificere deres egne dæk. Selvevaluering indebærer brugen af præcist definerede testmetoder godkendt af Economic Commission for Europe (UNECE).
Der er mange andre faktorer, der skal tages i betragtning, når man vurderer et dæks ydeevne. Disse omfatter dækkets håndtering på våde og tørre overflader, greb på is, akvaplaningsadfærd og slidstyrke.
Vådgreb refererer til dækkets evne til at holde sit greb på våde overflader. I praksis er begrebet vådgreb tæt forbundet med faktorer som en kort bremselængde på våde overflader, bedre håndteringsegenskaber eller en mere direkte kørerespons under våde forhold.
Dækmærket gælder ikke for pigdæk, men det bruges til vinterdæk uden pigge. For vinterdæk bør oplysningerne på dækmærket ikke være det eneste kriterie, der anvendes til sammenligning - det er værd at læse uafhængige tests og spørge en dækekspert til råds.