Ved at sammenligne dæk, finder du det perfekte match
Dæktestene i motorblade sammenligner grundigt de forskellige pigdæk og vinterdæk uden pigge på markedet og deres præstationer på is, sne og våde veje. Uanset om du vælger vinter- eller sommerdæk, skal du huske følgende:
- Ud over den samlede score skal du være opmærksom på de specifikke test inden for forskellige egenskaber, som f.eks. greb på is, kørekomfort eller brændstoføkonomi.
- Se ud over dine egne præferencer og overvej også de andre brugere af bilen og deres køreerfaringer, når du vælger nye dæk. For bedre sikkerhed skal dækkene til en delt familiebil vælges, så de passer den mindst erfarne bilist.
- Desuden viser dæktestene forskellen på de enkelte dæk på markedet med hensyn til trafiksikkerheden. Forskellen i bremselængde kan f.eks. være mere end 20 meter mellem det bedste og dårligste dæk i testen.
- Omkostningerne ved kørslen er en anden årsag til, at dæktesten bør studeres nærmere, da rullemodstanden udgør ca. 20 % af køretøjets brændstofforbrug. Jo lavere rullemodstanden er, jo lavere er brændstofforbruget.
På trods af den almindelige misforståelse har vinterdæk normalt lavere rullemodstand end de fleste sommerdæk. - Valget af dæk kan også påvirke kørekomforten. De blødere gummiforbindelser gør vinterdæk uden pigge mere støjsvage end vinterdæk med pigge. Den moderne pigdæks teknologi har dog betydeligt reduceret støjen fra pigdæk.