Bekymrer vinterkørsel dig? - Kørevejledning til de uerfarne
Den mest udfordrende køresæson ligger foran os, og vinterens ankomst gør mange af os urolige for at køre. Statistisk set har uerfarne bilister en meget højere risiko for at være involveret i en trafikulykke. Selv begyndere kan nyde kørslen, når deres bil og dæk er i god stand.
– Vinteren medfører store vejrskift, og friktionsforandringer forårsaget af sne og is kan overraske uerfarne bilister. Sigtbarheden kan være lav og sjap og slud vil have en betydelig indvirkning på bilens styring og bremselængde, siger testkører Mika Kuusi fra Nokian Tyres.
Unge bilister betragtes som nybegyndere i trafikken. Der er også mange, der kun kører sjældent. Korte ture mellem deres hjem og forretninger vil ikke give meget vinterkørselserfaring.
– Personer, der kører mindre, har ofte problemer med udfordrende vejstrækninger eller vejrforhold. Centrumskørsel med kø kørsel, parkering, kørsel i mørket, kan alle være skræmmende for nye bilister, forklarer Kuusi.
Kontrollen over bilen kommer med erfaringen
Ifølge Europa-Kommissionen er bilister mellem 16-24 år meget overrepræsenterede i bilulykker og dødsstatistikker. De har en 2 til 3 gange højere risiko for at være indblandet i en bilulykke end de mere erfarne bilister. Ulykker der involverer unge bilister skyldes ofte tab af kontrol eller hastighed og sker oftest om natten.
Bilens tilstand og kendskabet til dens egenskaber har en betydelig indvirkning på sikkerheden. Unge bilister har oftere ældre biler, der mangler køreassistentsystemer og det nyeste sikkerhedsudstyr. I stedet for at lade de unge køre i familiens sekundære bil bør den unge bilist have en bil, der er så sikker som muligt.
– Selv med nyere biler skal du være opmærksom på, hvordan de vil opføre sig under ekstreme forhold. At vende tilbage til din egen bane efter at have overhalet en bil om vinteren er en typisk situation for tab af kontrol, siger Martin Dražík, produktchef for Nokian Tyres Europa.
Dražík minder os om, at selv de automatiske systemer og sikkerhedsudstyr til en stor SUV ikke kan holde vægten på vejen, hvis hastigheden er for høj.
Når du sjældent kører, er dæk i god stand det sikreste valg
Udover deres bil bør uerfarne bilister også være særligt opmærksom på bilens dæk. Martin Dražík anbefaler at vælge den bedste model fra den nyeste produktlinje til personer, der sjældent kører.
– De nyeste modeller af dæk vil altid give bedre greb, og de nyeste innovationer vil hjælpe dig med at få bedre kørefornemmelse, kontrol og sikkerhed, når du kører på meget glatte veje. De nye dæk er i god stand, men du skal alligevel kontrollere rilledybden regelmæssigt. Det er også vigtigt at opretholde det korrekte dæktryk, minder Martin Dražík os om.
Martin Dražík og Mika Kuusi, der begge har haft en lang karriere indenfor biler og dæk, ønsker at tilskynde uerfarne bilister til:
– Især om vinteren bør du være ekstra forsigtig i trafikken. Den eneste måde at lærer at køre på, er ved at køre.
Kør tappert! - Tips til uerfarne bilister:
- Du kan kun opnå det nødvendige mod ved at øve dig. Tomme parkeringspladser giver dig mulighed for at teste dit køretøj i forskellige situationer. Du kan også tilmelde dig kurser på en køreskole, selvom du allerede har dit kørekort.
- Du bør jævnligt øve kørsel på glatte overflader for at vide, hvordan din bil opfører sig når den mister grebet. Baner oprettet på frosne søer er for eksempel optimale til dette formål. Om nødvendigt kan du også besøge specielle træningsbaner. Imidlertid er de meget ofte for glatte og giver ikke den samme følelse som ægte sne og is.
- Rolig styring er nøglen til succes. I stedet for at gå i panik, stå på bremserne og låse i dine skuldre, bør du holde øje med mulige steder at svinge mod og forsøge at bevare kontrollen selv i tilfælde af overraskelser.
- Kontrol af dæktrykket kan af og til føles ligegyldigt, men det kan have en stor indvirkning på kørsel under ekstreme forhold. Biler med forkert dæktryk kan f.eks. opføre sig uforudsigeligt ved høje hastigheder. Sådan kontrollerer du dæktrykket.
Disse tips blev givet af Nokian Tyres testkører Mika Kuusi og produktchefen for Nokian Tyres, Martin Dražík.
Billeder: Download billeder her
Kontakter:
Jaroslav Nálevka, PR manager McCann Prague, 00420 725 865 874, [email protected]
Zuzana Seidl, PR manager Nokian Tyres CE, 00420 603 578 866, [email protected]