tor december 16 10:59 2021 I kategorier Produkt udgivelser, Virksomhedsnyheder

Bilister kan fordoble deres dæks sikre drift- og levetid med et simpelt trick

Ifølge en undersøgelse bestilt af Nokian Tyres er antallet af slidte dæk på vejene bekymrende højt. Bilister vil normalt først købe nye dæk, når mønsterdybden er meget forringet, og dækkets sikkerhedsegenskaber er tydeligt påvirket. Ifølge en ekspert bør sikkerhed dog altid være den vigtigste prioritet. Højkvalitetsdæk er både sikre og holder længe.

Sikkerhed er den vigtigste egenskab for bilister, der køber nye dæk. Andre vigtige karakteristika omfatter holdbarhed, lavt brændstofforbrug, lavt støjniveau og lave omkostninger. Dette blev gjort klart i en undersøgelse bestilt af Nokian Tyres (YouGov marts 2021). Undersøgelsen blev gennemført i Tyskland, Norditalien, Rusland, Sverige og Finland. I hvert land har 1.000 personbils bilister, der deltager i køb af dæk, besvaret undersøgelsen.

Undersøgelsen viser, at mere end hver fjerde bilist først vil købe nye vinterdæk, når deres mønsterdybde når den mindste lovlige rilledybde. Desuden angav næsten en fjerdedel af de adspurgte, at de først vil købe dæk, når de bemærker, at sikkerhedsegenskaberne er blevet reduceret. Disse tal inkluderer ikke bilister, der bruger helårsdæk.

Den tekniske kundeservicechef Matti Morri fra Nokian Tyres er noget bekymret over dette resultat.

"Du bør aldrig slide dine dæk helt op. En mønsterdybde på 4 millimeter er en fornuftig grænse for udskiftning af dine dæk. Når mønsterdybden bliver mindre end 4 millimeter, forringes dækkets egenskaber mærkbart, især hvad angår forebyggelse af akvaplaning. En meget lav mønsterdybde vil også øge risikoen for punkteringer”.

Et dæks pris indikerer også dets holdbarhed

Dækkøbere bør tænke over hele produktets levetid: Prisen er altid delvist baseret på de anvendte materialer i fremstillingen. Højkvalitetsdæk har bedre, mere holdbare gummi- og metalforbindelser end de billigere alternativer. For eksempel indeholder Nokian Tyres' SUV- og varevognsdæk Aramid fibre, der forstærker dækkets sider. Aramid er en meget stærk fiber, som f.eks. bruges i skudsikre veste.

“Slidstyrke bør dog ikke være det eneste grundlag for dit valg. Sikkerhed er værd at understrege, og et godt vådgreb og forebyggelse af akvaplaning viser i den retning,” siger Matti Morri.

“Bilister kan forlænge deres dæks levetid hvor de forbliver sikre, ved at bytte dem om mellem for og bakakslerne. Dette vil få dækkene til at slides jævnt. Desværre er ombytning af dæk mellem akslerne langt fra almindeligt, selvom det endda kan fordoble det kilometertal, man kan få ud af et sæt dæk,” siger han.

Den korrekte opbevaring kan også forbedre dækkenes holdbarhed. Det bedste sted at opbevare dine dæk er et køligt og tørt sted, beskyttet mod sollys. Dette er vigtigt, da Nokian Tyres' undersøgelse viser, at mere end 75 % af bilisterne opbevarer deres dæk derhjemme. 21 % af de adspurgte bruger et dækhotel – dette er mere almindeligt i Sverige, Tyskland og Italien end i Finland og Rusland.

Arbejder hen imod miljøvenlige materialer

Holdbare dæk er et godt økonomisk valg for forbrugerne og den bedste løsning for miljøet. Nokian Tyres' undersøgelse indeholdte også spørgsmål angående bilisters tanker på miljøspørgsmål. Unge voksne anså det for vigtigt at sænke CO2-emissionen fra dækfremstillingen; ældre bilister var for eksempel bekymrede over frigivelsen af ​​mikroplast og brændstofforbruget. Der var også nogle kønsforskelle: Kvinder var generelt mere bekymrede for CO2-udledning og bæredygtig råvareproduktion end mænd. Mænd var derimod mere bekymrede blandt andet over brændstofforbrug og ekstern rullestøj.

Nokian Tyres er en pioner indenfor dækindustrien hvad angår bæredygtighed, og Senior Manager for F/U Harri Myllymaa har intensivt beskæftiget sig med emnet siden begyndelsen af ​​2000'erne.

"Forbrugerne nærmer sig ofte bæredygtighed ud fra et synspunkt om brændstofforbrug, dækslitage eller dækgenbrug. Nokian Tyres’ nuværende forskning er mere og mere fokuseret på at finde biobaserede og genanvendelige råvarer. Vi har allerede opnået meget ved at gøre dækkene sikrere, reduceret brændstofforbruget og forbedret slidstyrken. Vi kan også overveje andre bæredygtighedstilgange derudover,” tilføjer Myllymaa.

Sådan passer bilisterne på deres vinterdæk

57,8 % kontrollerer jævnligt dæktrykket
56,1 % holder øje med dækkets mønsterdybde
47,6 % tænker over alderen på deres dæk
28 % roterer dækkene på akslerne
24,6 % fjerner sten, der sidder fast i dækkets riller
20,8 % øger dæktrykket, ved øget belastning 

Sådan passer bilisterne på deres helårsdæk

58,4 % kontrollerer jævnligt dæktrykket
47,5 % holder øje med dækkets mønsterdybde
43,5 % tænker over alderen på deres dæk
25,4 % roterer dækkene på akslerne
20 % fjerner sten, der sidder fast i dækkets riller
18,6 % øger dæktrykket, ved øget belastning

 

Download billeder

Læs mere:

Test under ekstreme forhold

Nokian Tyres' garantier

Yderligere information:

Jaroslav Nálevka, PR Manager McCann Prague,
00420 725 865 874,
[email protected] 

Zuzana Seidl, PR Manager Nokian Tyres CE,
00420 603 578 866,
[email protected]