De smarte dæk kommer – sådan vil forbrugerne få fordele af sensorteknologi
Selvkørende biler stiller også krav til deres dæk. Sensorerne i dækkene vil være en af de ting, der spiller en vigtig rolle, når en kørecomputer vil analysere kørselsforholdene i stedet for et menneske. En ekspert fra Nokian Tyres mener, at smarte dæk vil være at finde overalt inden for de næste fem år.
Automatiseringen af kørslen skrider frem, hvilket også stiller nye krav til bildækkene. Når en bil ikke er styret af mennesker, skal den være i stand til individuelt at overvåge kørselsforholdene via sensorer installeret i dækkene. De gamle og velkendte sikkerhedsegenskaber, såsom greb på is og forebyggelse mod akvaplaning, vil blive forbundet med teknologi, der leverer data i realtid.
– Hvis en bil ikke har en styrende bilist til at garantere, at dækkene er sikre at bruge, skal sikkerheden garanteres på en anden måde, siger Mika Penttilä, chef for den digitale teknologi hos Nokian Tyres.
Når de oplysninger, der modtages fra dækkene, kombineres med vejrdata, kan køretøjets on-board informationssystem danne et billede af de gældende kørselsforhold og justere kørslen i overensstemmelse hermed. Dæk-sensorerne kan også overvåge dækslitage, dæktrykket og temperaturen inde i dækket. En stigning af kernetemperaturen kan være en tidlig indikation på dækskader, hvilket f.eks. kan blive løst, før det forårsager en farlig situation på vejen.
– Uanset hvor smart din bil er, er dækkene den eneste forbindelse mellem bilen og vejen, siger Jukka Kasi, Senior Vice President for Products & Marketing hos Nokian Tyres.
Dækkene vil lade dig vide, hvornår de skal udskiftes
Smarte dæk muliggør også nye dækrelaterede servicemodeller, der kan tages i brug allerede inden vi ser selvkørende biler i gadebilledet.
Som når fremtidige køleskabe kan bestille mælk, når du er ved at løbe tør, kan det samme ske med slidte dæk. Når dine dæk bliver slidte, kan sensorer underrette dækforhandleren, som derefter kan levere et nyt sæt dæk til dig, der netop er de rigtige til dit køretøj. Ifølge Jukka Kasi er det første skridt imidlertid at underrette bilisten, at dækkene er slidte.
– Dækket kan videresende sliddataene til det indbyggede informationssystem, der giver føreren besked om, at dækkene kan bruges sikkert i yderligere tre måneder. Samtidig instruerer systemet bilisten om at kontakte den nærmeste dækforhandler, og viser samtidig kontaktoplysningerne. Dette svarer til, hvordan nuværende biler kan underrette bilisten om, at den er ved at løbe tør for brændstof og giver navigationsvejledning til den nærmeste tankstation.
Forebyggende vedligeholdelse bliver specielt vigtig, når populariteten af køretøjer til delebrug stiger - og særligt når de først begynder at køre autonomt. Dette sikrer, at passagererne ikke strander, men kommer frem til deres mål.
Vi vil se smart dæk, før der kommer selvkørende køretøjer
Selvom den store revolution stadig ligger lidt forude, er forskellige sensor- og smarte dækløsninger allerede tilgængelige. TPMS-dæktryksensorer er allerede kendt af forbrugerne, men mere avanceret teknologi har indtil videre været forbeholdt professionel brug. For eksempel er Nokian Tyres Intuitu et koncept til dæk i landbruget og til arbejdskøretøjer, der kombinerer dæk med indlejrede sensorer og en mobilapp til dataindsamling.
Jukka Kasi mener imidlertid, at løsninger som Intuitu vil blive almindelige i forbrugerkøretøjer - selv inden vi nogensinde ser selvkørende køretøjer på vores veje.
– Smarte dæk bliver først almindelige på elektriske køretøjer, da de har store dæk og masser af sensorer og links til dækkene. Dette vil ske om cirka fem år, opsummerer Kasi.
Læs mere:
Autonom kørsel: Verdens første altvejrs selvkørende bus kører på Nokian Hakkapeliittas
Bilisterne ønsker dæk, der passer til vejret
Yderligere information:
Jaroslav Nálevka, PR Manager McCann Prague, 00420 725 865 874,
[email protected]
Zuzana Seidl, PR Manager Nokian Tyres CE, 00420 603 578 866,
[email protected]