Den næste store milepæl på den digitale rejse – NOKIAN TYRES INTUITU™ smarte dæk er nu tilgængelige, startende i Finland
Den digitale transformation af tunge dæk gør en enorm forskel for den daglige kørsel såvel som flådestyringen. Nokian Tyres introducerede Intuitu smarte dæk på Agritechnica-messen i 2019 i Hannover, november sidste år. Nu vil Intuitu være tilgængelig for udvalgte landbrugs- og traktordæk med salg startende i Finland.
Da Nokian Tyres offentliggjorde sin dækløsning for smarte dæk, Nokian Tyres Intuitu, roste de tilstedeværende det straks for sin enkelhed med plug & play: alt hvad du behøver, er sensorudstyrede smarte dæk og en app på din smartphone for at se dit dæktryk og temperaturdata på din telefon.
”Særligt flådemanagere var begejstrede over udsigten til at have vigtige dækoplysninger og alarmer tilgængelige med et minimalt konfigurationsbehov,” siger Matthew Crocker, produktchef hos Nokian Tyres. "Topkvalitetstraktordæk er en investering, du vil passe på."
Den digitale fordel
I sin nuværende fase består Nokian Tyres Intuitu af sensorudstyrede smarte dæk og en mobil applikation. Alt hvad du skal gøre, er at bestille smarte dæk og downloade appen for at komme i gang. De smarte dæk er registreret i Intuitu-applikationen, der viser dækpositionen og tryk samt temperaturdata for alle køretøjer med smarte dæk. I appen kan flådeejeren invitere førere og tilføje køretøjer, efter behov. Dette betyder, at føreren kan holde sig ajour og få advarsler om det aktuelt anvendte køretøj, mens flådemanagere har overblikket og få mest muligt ud af dæk og maskiner. Maskinfabrikanter vil også drage fordel af den smarte plug & play dækløsning og den øgede kundebinding, det medfører. Og en anden fordel er, at Intuitu-registreringen udvider dækgarantien.
”At vide, hvordan det går med dine dæk, hjælper dig med at spare på brændstofomkostningerne og forbedrer arbejdssikkerheden,” siger Matthew Crocker. ”Men den digitale dimension har potentialet til meget mere, og vi har mange gode ideer på vej!”
RO I SINDET FOR
FØRERE |
FLÅDEMANAGERE & EJERE |
|
|
|
|
|
|
Med Intuitu på arbejde
Den smarte dækløsning Intuitu er testet grundigt og er allerede blevet en vigtig del af testbrugernes daglige arbejde. Den finske ejendomsvedligeholdelses entreprenør Jari Suontausta har brugt Intuitu i sin flåde med tre traktorer. Hans arbejdsrutiner har ændret sig med dækkenes digitale dimension.
“Nokian Tyres Intuitu gør det både nemmere at følge dækkenes tilstand og giver økonomiske besparelser,” siger Jari Suontausta."Morgenrutinen er blevet nemmere nu, hvor jeg kan kontrollere, at alt er i orden med bare et kig på telefonen."
Jari Suontausta er også imponeret over, hvordan Nokian Tyres Intuitu har hjulpet ham med at reagere hurtigt, hvis der er et problem med et dæk. ”Der er undertiden mange søm og metalstykker på arbejdsstederne, og derfor er punktering ikke ualmindelig,” forklarer han. "Huller i dækkene er nemme og billige at reparere, hvis de bliver opdaget hurtigt, men et meget dyrt dæk kan ødelægges, hvis problemet ikke bliver opdaget i tide."
Tilgængelig nu, klar til fremtiden
Salget af Nokian Tyres smarte dækløsning Intuitu starter gradvist, først i Finland med de fire flagskibe Nokian Tyres traktordæk - Nokian Ground King, Nokian TRI 2, Nokian Hakkapeliitta TRI og Nokian Tractor King. Fabrikken vil levere fra september, og Intuitu-applikationen vil være tilgængelig til download på samme tid. Bestilling finder sted gennem Vianor-dækforhandlerkæden i første fase, og andre forhandlere vil følge. Dækkene leveres inden for den normale leveringstid.
”Finland er vores hjemmebane, og kunderne er ivrige efter at afprøve nye teknologier,” siger Manu Salmi, SVP, administrerende direktør i Nokian Heavy Tyres. "Og selvfølgeligt har vi ligeledes en køreplan for lanceringen i andre lande."
Manu Salmi er særligt begejstret for at træde ind i en helt ny digital verden. ”Efter mange års test og udvikling er det en fantastisk følelse at gøre disse arbejdsændrende digitale muligheder tilgængelige for vores brugere,” siger Manu Salmi. "Vores mål er at skabe ro i sindet ved at gøre arbejdet mere sikkert, mere effektivt og bæredygtigt, og Intuitu gør netop dette."
Mens de nuværende Intuitu-funktioner allerede vil ændre den måde, dæk bruges på, kommer der mere. For eksempel er målingen af mønsterdybde og integrationen af Nokian Tyres Intuitu med maskinens egen betjeningssoftware under udvikling.
”Dette er en stor milepæl, måske den største, og udviklingsarbejdet fortsætter, mens vi taler,” siger Manu Salmi. "Dette er kun begyndelsen af den digitale verden, og vores ambitioner stopper ikke her!"
Yderligere information:
Matthew Crocker, produktchef, digitale tjenester, Nokian Heavy Tyres Ltd.
[email protected], tel. +358 10 401 7049
Manu Salmi, SVP, administrerende direktør, Nokian Heavy Tyres Ltd.
[email protected], tel. +358 10 410 7680
Mere information og fotos:
Fotos og pressematerialer: www.nokiantyres.com/intuituPR
Produktside: www.nokiantyres.com/intuitu
Virksomhedens hjemmeside: www.nokiantyres.com/heavy