tor marts 26 07:30 2020 I kategorier Produkt udgivelser, Virksomhedsnyheder

Nokian Tyres nordamerikanske fabrik påbegynder den kommercielle produktion

Fabrikken vil per 2023 producere op til fire millioner dæk årligt Nokian Tyres er begyndt at producere dæk til kommercielt salg på deres nordamerikanske fabrik i Dayton, Tennessee. Milepælen følger planen og virksomheden planlægger i løbet af året at øge volumen.

Fabrikken vil skabe sikre, bæredygtige produkter tilpasset de nordamerikanske bilisters behov og vil hjælpe virksomheden med at nå sine mål: at fordoble salget i regionen mellem 2018 og 2023. Nokian Tyres lavede det første testdæk på anlægget den 1. juli 2019 og fortsætter med at klargøre til flere dækmodeller og størrelser.

”Starten af ​​den kommercielle produktion på Dayton fabrikken er en betydelig milepæl for vores kunder og medarbejdere,” siger Nokian Tyres CEO og administrerende direktør Hille Korhonen. ”Vi er ivrige efter at give de nordamerikanske bilister flere dæk af høj kvalitet, mens vi udvider forhold til vores samarbejdspartnere.”

Det 830.000 kvadratmeter store kompleks er et af de mest avancerede dækproduktionsanlæg i branchen. Det bruger meget automatiserede og bæredygtige processer, særligt udvalgte råvarer og en levende medarbejderkultur til at fremstille højkvalitets helårs- og altvejrsdæk, der er skræddersyet til de nordamerikanske bilisters behov.

Nokian Tyres vil, når alt kører, have ansat godt 400 medarbejdere på anlægget, der ligger 65 km nord for Chattanooga. I øjeblikket arbejder der et team af godt 100 medarbejdere på fabrikken.

”Dayton-fabrikken er en vigtig vækstgenerator for os i Nordamerika, og vi er glade for, at alt går efter planen og at vi vil kunne levere top-værdi til vores kunder og bilister,” sagde Senior Vice Direktør, Amerikaneren Mark Earl. "Det vil gøre det muligt for os at forkorte leveringstider, tilfredsstille den stigende efterspørgsel på vores produkter og samtidigt hjælpe det sydøstlige Tennessee-samfund i deres vækst."

Nokian Tyres tog det første spadestik til fabrikken i september 2017. Det er virksomhedens tredje globale produktionsfacilitet, den slutter sig til fabrikkerne i Nokia, Finland og Vsevolozhsk, Rusland. Virksomheden åbnede dette verdensklasses-anlæg ved en højtidelig ceremoni oktober sidste år.

Nokian Tyres, der er grundlagt og har hovedkontor i Finland og er opfinderen af vinter- og altvejrs dækket, fortsætter med at fremstille højkvalitets-produkter i alle størrelser til personbilssegmentet, inkluderende heltårsprodukter. På Dayton-fabrikken sigter virksomheden mod at udfylde den voksende efterspørgsel i Nordamerika og gribe mulighederne i segmenterne helårs- og altvejrs dæk. Nokian Tyres regionale hovedkontor i Nashville og dets salgsteam på hele kontinentet hjælper med at organisere denne vækstproces.

Starten på den kommercielle produktion er en af flere milepæle, som Nokian Tyres skal fejre i år. Senere i 2020 vil en solcelledrevet administrationsbygning blive indviet, den vil indeholde kontorer, mødelokaler, medarbejderes wellness-faciliteter og endda en sauna. Virksomheden bygger også et stærkt automatiseret lager på ejendommen, der vil kunne opbevare helt op til 600.000 dæk. Virksomheden forbereder sig på at introducere nye produkter til de nordamerikanske bilister i de kommende måneder og år.

Nokian Tyres vil efterleve strenge bæredygtighedsstandarder på fabrikken for at minimere affaldet og emissionen. Solcellepaneler installeres på parkeringspladsen, og virksomheden vil genanvende overskydende materialer, der kommer fra produktionen. Solcellesystemet på parkeringspladsen genererer 3 megawatt elektricitet, der skal bruges på fabrikken. Sidste september blev virksomheden udvalgt til Dow Jones Sustainability Indeks for tredje år i træk. Kun de 10 procent bedste af de mest bæredygtige børsnoterede virksomheder i verden er optegnet i dette indeks.

Yderligere information om anlægget findes på NokianTires.com/DaytonFactory.

Klik her for at se billeder og video af anlægget.

Yderligere information:

Jaroslav Nálevka, PR manager McCann Prague, 00420 725 865 874,
[email protected]

Zuzana Seidl, PR manager Nokian Tyres CE, 00420 603 578 866,
[email protected]