tor oktober 12 01:00 2017 I kategorier Produkt udgivelser, Virksomhedsnyheder

Pas på akvaplaning - sådan kører du sikkert i kraftig regn

Kraftig regn er på vejen, efteråret byder på mørkere aftener og undertiden masser af regn. Pludselig nedbør og så er der vand og vandpytter på vejene. Det kan forårsage farlige situationer for bilister, hvis bilen begynder at akvaplane ukontrollabelt. Risikoen for akvaplaning er den højeste i hjulspor og sving. Du kan dog køre sikkert i regnvejr, så længe du husker nogle få grundlæggende regler.

Pas på akvaplaning - sådan kører du sikkert i kraftig regn

Når det regner, er der to afgørende ting: kørselshastigheden og dækkenes tilstand. Når der synligt ligger vand på vejen og dine dæk er slidt ned, skal du straks sænke din hastighed.

”Et blødt og dårligt dæk er en dårlig kombination. Hvis du så oven i købet kører for hurtigt, er din bil overladt til akvaplaning, selvom du har gode dæk. I kraftig regn kan det være nødvendigt at bremse din hastighed med så meget som 15-20 km/t for at tillade slidbanemønstre at pumpe alt vandet væk mellem dækkene og vejen,” forklarer Matti Morri, teknisk kundeservice manager i Nokian Tyres.

Selv med gode dæk er faren for akvaplaning reel; slidte dæk gør akvaplaning næsten uundgåelig. I en test af det finske dækmagasin Tekniikan Maailma startede akvaplaning ved et højkvalitets sommerdæk i god stand på en lige vej, hvor der var 6 mm vand på asfalten og bilen kørte med 80 km/t. Med et slidt sommerdæk startede akvaplaningen allerede ved 70 km/t, og et vinterdæk uden pigge klarede sig endnu værre.

Tips til sikker kørsel i kraftig regn

Store krav til dækkene om efteråret

Folk bruger ofte deres sommerdæk om efteråret og køber nye om foråret - selv om fordelene ved et godt sæt dæk er størst om efteråret.

"Jo nyere et dæk er, desto bedre fungerer det under alle forhold. Tilsvarende, jo mere slidte dækkene er, jo mindre slidbanedybde, jo større sandsynlighed er der for akvaplaning. Det skyldes, at rillevolumen er for lille til at genne vandet mellem dækket og vejen væk,” udtaler Morri.

Mønsterdybden på nye sommerdæk er cirka otte millimeter. Loven tillader kørsel på dæk med en mønsterdybde på 1,6 millimeter, men i virkeligheden er sådanne dæk ikke længere sikre. Dæk skal udskiftes, når deres rilledybde er tæt på fire millimeter. Når der er mindre slidbane, forringes modstandsdygtigheden mod akvaplaning dramatisk. Dæktrykket har også en stor indvirkning på bilens adfærd under regnvejr. Det betaler sig at kontrollere dæktrykket regelmæssigt, da meget lavt dæktryk øger risikoen for akvaplaning og påvirker dækkets køreregenskaber.

Forudsigelighed er vigtigst

Akvaplaning opstår, når der dannes et lag af vand mellem dækket og vejen. Det føles som at glide på vandet. Bilen reagerer ikke længere på rattet, og trækkraften går tabt. En bil, der ikke kan styres, kan forårsage uventede problemer.

Kørere bør forudse farlige situationer og undgå at køre i hjulspor.

"Jeg forstår ikke, hvorfor så mange kører i spor, selv når det regner - det er præcis der, hvor risikoen for akvaplaning er allerstørst. At køre i spor slider også dækkene, da asfalten er ru. Det er den anden grund til, at du skal køre uden for sporene," siger Morri.

Hvis akvaplaning skulle opstå på trods af alle forholdsregler, er det vigtigt at forblive roligt og reagere korrekt. Tryk koblingen ned, slip speederen og hold rattet stabilt. Drej ikke rattet, da en bil ved akvaplaning ikke reagerer på det.

Tips til sikker kørsel i kraftig regn

  1. Sænk din kørehastighed
  2. Kør ikke i vandfyldte spor, hvor risikoen for akvaplaning er den største
  3. Kør på dæk, der er i god stand og har en slidbanedybde på mindst 4 mm
  4. Kontroller dæktrykket
  5. Hvis akvaplaning opstår, forhold dig rolig, tryk koblingen ned og hold rattet stabilt

Sådan reagerer du korrekt ved akvaplaning

  • Forbliv rolig!
  • Tryk koblingen ned og løft foden fra speederen for at reducere hastigheden.
  • Drej ikke rattet fra side til side; drej det i stedet i den ønskede kørselsretning, indtil grebet er genoprettet.
  • Brems eller accelerer ikke under akvaplaning, da dette kun reducerer grebet yderligere.

Yderligere information - risici for akvaplaning: https://www.nokiantyres.dk/innovation/sikkerhed/farerne-ved-akvaplaning/

Kontakt

For mere information, kontakt venligst:

Jaroslav Nálevka, PR manager McCann Prague, 00420 725 865 874, [email protected]

Zuzana Michalová, Marketing og Kommunikationsspecialist Nokian Tyres CE, 00420 603 578 855, [email protected]


Attachments

Nokian Tyres - Tips til sikker kørsel i kraftig regn (.jpg)